Den morgen, som så mange andre, begav Renate sig på arbejde i et lokalt supermarked. Hun elskede virkelig sin hverdag, hvor hun mødte både stamkunder og nye ansigter. Renate nød de små glæder ved at arbejde i supermarkedet, som at have hyggelige samtaler med kunderne og at være en del af et livligt fællesskab. Hendes vagt begyndte altid med et bredt smil, og hun så frem til endnu en dag fyldt med venlige interaktioner og måske en eller to overraskelser.
Men i løbet af dagen fik hun uventet besøg. I et splitsekund blev hun ført tilbage til 1959, og det smil, hun havde startet sin fridag med, voksede til et utroligt undren. Det var som om tiden stod stille, og pludselig var Renate tilbage i en helt anden tid i sit liv. Hun havde aldrig forestillet sig, at denne dag ville bringe sådan en overraskelse.