Da Peter kom hjem, blev han chokeret over at finde sin hund Max og sin kat Sam liggende på gulvet i stedet for at hilse på ham ved døren. Han fandt det mærkeligt, da de normalt løb hen til døren i det øjeblik, de hørte hans nøgler i låsen.
Så bemærkede han, at de to stod i en meget mærkelig stilling. Han troede, at de var midt i en legende brydekamp, indtil Peter opdagede, at hans hund ikke kunne give slip på katten. Da Peter gik hen for at se nærmere efter, blev han straks bleg og ringede til dyrlægen.
Skynd dig til dyrlægen
Efter at have hørt, hvad Peter havde at sige, bad dyrlægen ham om at komme over på klinikken med Sam. Situationen var et velkendt tilfælde, men han var nødt til at se tilse katten personligt for at være sikker i sin sag. Han bad Peter om at skynde sig, for hvis hans mistanke var rigtig, kunne det være dårlige nyheder.
Peter spildte ingen tid. Han greb hurtigt Sam og skyndte sig hen til sin bil. Selv om dyrlægen havde sagt, at han skulle skynde sig, havde han også nævnt, at han ikke skulle gå i panik, da han jo godt kunne tage fejl – men Peter behandlede det som om det var en situation på liv eller død.
Overlevelse i myldretiden
Desværre var det allerede myldretid – folk var på vej hjem fra arbejde og skole. Det fik Peter til at gå fuldstændig i panik. Han kiggede til Sam fra tid til anden. Heldigvis var han i stand til at presse sig igennem den tætte trafik, og snart var han på klinikken.
Da Peter kom ind på klinikken, var dyrlægen ikke til stede. Han var i gang med at tilse et andet dyr. Dyrlægeassistenten sagde beroligende til Peter at han var velkommen til at tage plads og fortalte ham, at dyrlægen ville se på Sam, så snart han var færdig. Peter satte sig ned med stor lettelse.
Dette bør være en nødsituation
Der gik næsten en time. Peter var ved at blive utålmodig. Dyrlægen bad ham skynde sig med sin kat, men alligevel måtte han vente, da de endelig kom til klinikken. Dyrlægen sagde selv, at det kunne være en farlig situation – burde dette ikke være en nødsituation?
Peter kunne ikke holde ud at vente længere. Hvad hvis der var noget alvorligt galt med Sam? Assistenten forsøgte at berolige ham, men han var ved at blive vred. Han stormede ind i undersøgelsesrummet og forlangte, at dyrlægen straks skulle tage sig af Sam.
Indtrængen
Dyrlægen var i gang med at behandle en hund, da Peter stormede ind i undersøgelsesrummet. Dyrlægen fortalte ham, at han var sammen med en anden patient, og at han var respektløs. Peter mindede ham så om, at det var ham, der bad ham om at skynde sig med sin kat.
Hundens ejer så, hvor desperat og bekymret Peter var. Hun fortalte dyrlægen, at det var okay at afkorte deres undersøgelse. Hendes hund havde trods alt ikke noget, der krævede akut opmærksomhed. Hun sagde, at Peters sag lød mere presserende.
Undersøgelsen
Hundeejerens venlighed hjalp Peter til at falde til ro. Han takkede hende og undskyldte sig over for hende og dyrlægen for sin utålmodighed. Derefter forklarede han, at han bare var meget bekymret for sin kat. Hundeejeren smilede og fortalte ham, at det kunne hun godt forstå.
Da hundeejeren gik, bad dyrlægen Peter om at sætte Sam ned på undersøgelsesbordet. Han lød optimistisk og sagde, at Sam så godt ud. Pludselig blev dyrlægen ligbleg. Det så ud til, at han havde fundet noget alvorligt.
De havde brug for flere prøver
Dyrlægen begyndte derefter at udspørge Peter. Dyrlægen begyndte med de sædvanlige spørgsmål. Så begyndte han at koncentrere sig om, hvordan Sam blev behandlet. Peter var nu forvirret. Dyrlægen mente vel ikke, at Sam blev mishandlet? Peter forsøgte efter bedste evne at svare på spørgsmålene.
Dyrlægen løb pludselig ud af undersøgelsesrummet og tilkaldte sin assistent. De havde brug for at foretage nogle medicinske undersøgelser hurtigt. De forsøgte at tage Sam med til laboratoriet, men blev maksimalt udfordret af et andet problem.
Blev aggressiv
Dyrlægen forsøgte at tage Sam med sig, men den normalt stille og rolige kat blev tydeligvist meget aggressiv. Det var et problem, da de skulle lægge Sam udstrakt på bordet for at foretage nogle medicinske undersøgelser. Med Sams nuværende humør ville de ikke kunne gøre noget som helst.
Sam så ud som om hun var klar til at gå i krig – klar til at bide og bruge de skarpe kløer – når som helst. Assistenten og dyrlægen tøvede, da de kunne blive alvorligt såret. Dyrlægen besluttede at kalde Peter ind i rummet igen for at få hjælp.
Forsøg på at berolige katten
Selv om man skulle tro, at Peter ville være den bedste til at berolige Sam, var det ikke helt tilfældet. Sam var så aggressiv, at det var som om katten ikke kunne genkende sin egen ejer. Det var en forvirrende adfærd for Peter.
Peter forsøgte at tale til Sam i en dæmpet rolig tone, mens han forsøgte at klappe hende langsomt. Der var gået et par minutter, før Sam faldt til ro. Dyrlægen og assistenten arbejdede straks på at afslutte deres undersøgelser, mens Peter sørgede for, at Sam forblev rolig.
De skal foretage en ultralydsundersøgelse
Det var på det tidspunkt, at dyrlægen mærkede en stor bule på Sams mave. Det kunne ikke være godt. Peter bemærkede, at dyrlægen nu havde et mere alvorligt udtryk i ansigtet. Dyrlægen hviskede noget til sin assistent, og Peter så assistenten haste ud af rummet.
Peter spurgte straks, hvad der var galt. Dyrlægen fortalte Peter, at de var nødt til at bedøve Sam og foretage en ultralydsundersøgelse. Sam må også have fornemmet noget, for hun blev aggressiv igen. Denne gang virkede selv Peters forsøg på at berolige katten ikke.
Et svært valg
Det så ud til, at Sam opførte sig utæmmeligt, fordi hun havde ondt. Da Sam var så aggressiv, kunne de ikke komme i nærheden af katten… og hvis de ikke kunne komme tæt på, ville de få svært ved at berolige Sam.
De kunne sådan set godt give en beroligende indsprøjtning til Sam på afstand, men det betød således, at de skulle bruge en større dosis, og det kunne indebære en risiko. Hvis Peter nægtede dette, vil de være nødt til at afslutte undersøgelsen her og nu… og det ville også være en risiko, hvis knuden på Sams mave var et alvorligt problem.
Giv grønt lys
Det var en tung beslutning, da alle muligheder indebar en risiko for Sams liv. Peter vidste, at de var nødt til at undersøge Sam ordentligt, så han gav grønt lys til den kraftigere bedøvelse. Da Sam nu var bedøvet og sov tungt, begyndte dyrlægen og assistenten ultralydsundersøgelsen.
Efter et par minutter forlod dyrlægen rummet for at foretage et telefonopkald. Peter brød sig ikke om det. Dyrlægen så meget alvorlig ud? Ville Sam blive rask igen? Peter blev overrasket, da dyrlægen kom tilbage, for han havde flere assistenter med sig.
Nødoperation
De tog straks Sam til operationsstuen. Dyrlægen fortalte Peter, at Sam skulle opereres med det samme. En af assistenterne fortalte Peter, at han ikke kunne være med i operationsstuen. Han var nødt til at vente udenfor.
Da Peter gik ind i ventesalen, bemærkede han, at nogle betjente var ankommet til klinikken. De gik hen mod receptionen. Peter blev overrasket, da receptionisten pegede på ham, og betjentene kom over til ham. Betjentene stillede Peter spørgsmål om sig selv og sin kat.
Et uventet forhør
Peter var nu total forvirret. Han kunne ikke forstå, hvorfor politiet var blevet involveret i en kats dyrlægeundersøgelse. Han var bare en uskyldig kæledyrsejer, hvis kat tilsyneladende var i store problemer. Hvorfor afhørte de ham som en kriminel?
Derefter spurgte betjentene, hvor Sam kom fra. Peter fortalte dem, at han havde købt Sam fra en online-sælger. Betjentene spurgte derefter, om han havde lavet et baggrundstjek af den tidligere ejer. Hvad var nu det, der skete? Var den tidligere ejer en skummel person?
Den tidligere ejer
Heldigvis havde Peter stadig sælgerens kontaktnummer og gav det til politiet. Efter at have fået oplysningerne forsøgte en af betjentene at ringe til nummeret, men det kaldte nummer var udgået. Betjentene viste ham derefter nogle forbryderbilleder og spurgte, om han kunne genkende nogen.
Peter gjorde, som han fik besked på, og gennemgik alle billederne. Peter genkendte en person – det var den mand, der havde solgt Sam til ham. Hvad var problemet? Hvis manden var kriminel, hvorfor skulle han og Sam så være involveret? Han var jo bare en uskyldig kunde.
Uventede nyheder
Peter var forvirret. Nu hvor han havde udpeget sælgeren, fortalte politiet ham, at manden var en eftersøgt forbryder. Hvad havde det med ham og Sam at gøre? Inden Peter nåede at spørge, kom dyrlægen så ud fra operationsstuen.
Peter skyndte sig straks hen til ham og spurgte, hvordan Sam havde det. Dyrlægen forsikrede Peter om, at Sam var i sikre hænder. Det viste sig, at Sam skulle have killinger. Da dyrlægen vidste, at Sam ikke havde haft noget samspil med andre katte, var en graviditet derfor ikke mulig.
Ring til politiet
Peter var i chok. Det var umuligt, at Sam kunne være gravid! Det eneste samvær, hun havde haft, siden han tog hende med hjem, var med hans hund Max! Dyrlægen forklarede, at det var grunden til, at han havde ringet til politiet. Peter var helt uden for rækkevidde. Han havde svært ved at tænke klart, men var det her virkelig også nødvendigt?
Dyrlægen forklarede, at der var en bestemt fremgangsmetode. Disse forbrydere befrugtede dyre katteracer, før de solgte dem videre. Når hunkatten så efterfølgende fødte killinger, ville de komme tilbage igen og truende kræve killingerne tilbage, for de havde jo ikke været en del af handlen.
En fælde
I virkeligheden var det bare en undskyldning for at komme ind i huset og kigge sig omkring. Hvis de kunne se, at katteejeren havde nogle dyre møbler og eventuelt andre værdigenstande, kunne de lægge planer om at berøve dem på et senere tidspunkt. Myndighederne havde kontaktet de lokale dyrlæger for at holde øje med situationen, når de stødte på en drægtig kat.
Politiet troede, at de, med Peters samarbejde, endelig kunne fange gerningsmændene. Da Sam efterfølgende havde født to skønne killinger, bad betjentene Peter om at lægge det op på de sociale medier. Det skulle lokke de kriminelle, som holdt styr på de mennesker, de havde solgt deres katte til.
Lokkemad
Peter var en anelse nervøs. Hans involvering i politiefterforskningen var nok det mest spændende, der var sket for ham i lang tid. Politiet havde overvåget hans hjem, lige siden han havde lagt billeder af killingerne ud på de sociale medier. Han skulle snart forvente besøg fra de kriminelle tyve.
Sælgeren kom ganske rigtigt forbi Peters hus allerede næste dag, og kunne fortælle ham, at han havde bemærket hans indlæg om killingerne. Han forklarede brysk derefter, at han ikke var klar over, at Sam havde været drægtig, da han solgte hende – og at killingerne derfor ikke havde været en del af deres aftale, da Sam var en dyr race, og dermed også killingerne.
Planen virkede
Som politiet rådede Peter til, tilbød han at betale sælgeren flere penge, så han kunne beholde killingerne. Peter lukkede med vilje sælgeren ind i huset, hvor politiet havde stillet nogle dyre genstande op i hans stue for at få de kriminelle til at planlægge et røveri hos ham.
Senere samme aften “forlod” Peter sit hjem, og som forventet ankom tyveknægtene. Politiet fangede dem straks på fersk gerning inde i huset og arresterede forbryderne. Alt gik glat som planlagt… takket være Peters samarbejde.