Han var lige så fortrolig med huset som sin egen krop. Han kiggede på det fra indkørslen, med det nye tag, de reparerede vinduer og de skodder, han havde hængt op. Der var blevet brugt meget tid og energi her.
Nu tilhørte den ham, for selv om han ikke var i familie med den tidligere ejer, havde han arvet den. Da han åbnede døren, kunne han næsten ikke tro på sit held. Han blev overvældet af tårer, da han så, hvad hun havde lagt på bordet.