Det var ikke første gang, at Tony havde vendt sin vrede mod folk, der var langt mindre heldige end ham selv. Det var næsten som om han fik en slags syg og forskruet kick ud af det. Men denne gang ville han ikke bare slippe så let af sted med det.
Tony smilede fra øre til øre, da den stakkels familie, som han havde gjort grin med hele aftenen, gik ud af restauranten med nedbøjede hoveder. Han følte end ikke et gram af skyld for sin forfærdelige opførsel. I hvert fald ikke endnu…