Da George Millers hund, Crosby, blev ved med at gø mod de tomme vægge, gik den unge mand ud fra, at hans firbenede ven bare var urolig, og at han havde brug for en gåtur. Hunden fortsatte dog med at gø igen og igen hver eneste nat, og George kunne ikke andet end at blive bekymret.
Det fik George til at installere et natkamera, hvor det viste sig at Crosby blev ved med at gø. Optagelserne viste også, at Crosbys intuition ville ende med at redde et liv og tvinge George Miller til at gøre noget, som han aldrig havde troet, han nogensinde skulle gøre.